Arrangør: Asian trekking
Mt. Everest - Danish Everest Expedition 2000
Deltagere: Per Bager og Jeppe Stoltz † (international ekspedition, Asian Trekking. På tilladelse også 1 USA og 3 Østrig.)
En Everest ekspedition med to deltagere uden support eller ilt. Det må siges at være et dristigt forsøg.
PB der før havde været i 8.300 m. på Everest nordøstkam og JS gjorde god figur på Tibet-siden og fik oprettet alle tre lejre i god tid. Under topforsøget gik det dog deværre galt. PB stoppede i 8.400 m. pga. høj vind (dette er samme dag som MG og AN besteg Everest af Sydpillaren, Se Everest 2000 – BigE) JS gik videre men stoppede selv op og vendte om i 8.500 m, men nedstigning er jo farligere end opstigning.
JS omkom lørdag d. 20. maj 2000 kl. 1.30 (dk-tid) (Tibet tid 05.30) under dramatiske omstændigheder i 8.500 m. under Second Step. På vej ned efter at have opgivet, gled han ned af en isskrænt. Herfra faldt han 200 m ned og blev meget kvæstet. Nogle Spaniere(deriblandt Juan Oiarzabal) der så det i kikkert, tilkaldte andre over radio, der firede sig ned til ham. Han var meget kvæstet - udelukkende klagende - talte ikke. De kunne ikke fastholde ham på denne lille afsats og han gled/faldt længere ned - Hvor langt vides ikke. Det må antages, at han omkom på stedet. Hændelsen må betegnes som et ulykkeligt uheld, ingen kan bebrejdes noget. Per Bager var rystet og gik ned og beskeden nåede Danmark mandag morgen kl. 7.30. En sørgelig afslutning på et ellers flot forsøg på Everest’ nordside.
Artikler:
POL 21/5-2000, Alle landets aviser 24/5 med nekrologer etc, AW-Jul2000, , VB 5/2000 , HM-Feb01
TV:
TV Avisen, TV2 Nyheder 23/5. MorgenTV 24/5 m.fl
Internet:
www.everest2000.dk og www.Everestnews.com